Lydens land

Workshop for børnehaver

Aktiviteterne foregår udendørs og er tilrettelagt, så alle Corona-forskrifter kan overholdes.

Børnene deles på forhånd op i mindre hold af pædagogerne og kommer igennem tre forskellige stationer, hvor de er med til at synge, danse og spille.

Første station
Første station er ved Grænsen til Lydens Land, hvor børnene enkeltvis får en udvalgt sten, som er deres pas og bevis på, at de må være på besøg i landet. Ved grænsen skal de prøve at bruge krop og stemme på de måder, som passer i Lydens Land.

Anden station
Derefter vandrer de videre til station to, hvor de møder et skovvæsen, som de spiller sammen med på naturens egne materialer.

Tredje station
Derfra går turen videre til den tredje station. Her møder børnene en smuk skikkelse, der spiller på harpe og synger. Og her danser de og synger til harpeklang og eventyrligt smukke sangtoner.

Efter workshoppen kan oplevelsen fortsætte i børnehaven med genopfriskning af musikken,
dansen og legen kan gå videre i nye retninger. Der udleveres et pædagogisk materiale til dette.

Varighed: 30-40 minutter pr gruppe alt efter rute og antal børn.

Antal deltagere:
Op til 30 børn i alderen pr gang. Vi anbefaler alderen 4+, men et mindre antal af de ældste 3-årige kan også deltage i gruppen, hvis det passer bedst.

Lokationer
Allerbedst er det, hvis Lydens Land kan ligge i frie omgivelser nær institutionen. Det kan være i en skov, et anlæg, eller bare på grønne områder med beplantning imellem. Bedst er det, hvis der er så meget afstand, at man ikke kan høre alt for meget lyd fra den næste station. Men formatet er meget fleksibelt, og den bedste løsning aftales med den enkelte børnehave, og hvis den mest
hensigtsmæssige løsning er institutionens legeplads, så er dette også en mulighed.

Medvirkende

Birgitte Holt Nielsen, fortæller og sanger. Ulla Schmidt, percussionist. Mariann Mikkelsen, harpenist.

Målgruppe

Børnehavebørn fra 4 år.
op til 30 børn pr. gang.

Varighed

30-40 minutter

Lokale

Udendørs. I skov, park, anlæg tæt på børnehaven. Eller evt. på børnehavens legeplads.

Pris

Kontakt info@kulturcentralen.dk

Musikbarn

Om de medvirkende

Mariann Mikkelsen er uddannet sanger og musiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, og har udover en karriere som sanger (senest i Figaros børneopera Fyrtøjet) stor erfaring med workshops og musikalske processer med børn, bl.a. er hun ofte engageret af Formidlingsafdelingen ved Den Jyske Opera.

Birgitte Holt Nielsen, sanger og producent. I over 20 år var Birgitte krumtappen i Den Jyske Operas mange forestillinger og aktiviteter for børn, med særligt fokus på 0-6 års området. Nu er hun freelance workshopleder, sanger, forfatter m.m. og lægger i øjeblikket stor energi i at udvikle særlige kulturtilbud til familier i landdistrikterne.

Ulla Schmidt, percussionist og musikpædagog med mangeårig erfaring med at undervise børn i slagtøj og musik, samt spille musikforestillinger og koncerter for børn. Ulla er desuden stomp instruktør og holder af at få alle mulige og umulige ting til at spille og give lyd. Sammen med Birgitte har hun udviklet mange forskelligartede koncepter – for eksempel KirkeStomp for børnefamilier i sognekirker rundt i landet.