Børnekulturdag på Mødestedet

Lørdag d. 10. september fra 10-11.30 på Ådalsskolen

Ådalens familier inviteres til en hyggelig og aktiv lørdag formiddag med musik, dans, leg og 
historier.

Liv i Ådalen tager sammen med KulturCentralen fra Halling forskud på glæderne med et kulturelt mødested for Ådalens beboere – denne dag for børnefamilier med børn i alderen 3-10 år.

Musik i bogen

De yngste (fra 3-6 år) inviteres til workshoppen ”Musik i bogen”.

Her skal de sammen med to musikere skabe deres helt egen lyd på en historie.

Forældre er velkomne til at spille med.

Tegn dine moves
De lidt større (fra 6-10 år) inviteres sammen med deres forældre til workshoppen ”Tegn dine moves”. 

– En leg med tegning, dans og musik helt på deltagernes præmisser.

Pris

Arrangementet er gratis, så mød bare op – gerne 10 minutter før start.
Vi mødes i Ådalsskolens aula ved Hovedindgangen.

Arrangeret i samarbejde med Landsbyklyngen Liv i Ådalen. KulturCentralen er støttet af Syddjurs Kommunes Bosætningspulje og Den Jyske Kunstfond.

Hent PDF som også fortæller om baby-workshop i Skørring Forsamlingshus 9. september.

Du kan også læse mere her.

Medvirkende

Julie Brøgger, danser og koreograf
Sofia Lind Pedersen, cellist
Birgitte Holt Nielsen, fortæller og sanger.
Ulla Schmidt, percussionist. 

Målgruppe

Familier med børn 3-10 år

Varighed

1,5 time

Sted

Ådalsskolen

Pris

Dette arrangement er gratis.
Ønsker du at booke os til et arrangement i din forening, kulturhus eller lign. så kontakt os gerne på info@kulturcentralen.dk

De medvirkende

Julie Brøgger, danser og koreograf
Julie Brøgger er danser og koreograf med over 20 års erfaring som underviser. Hun har sin uddannelse fra bla. København, Amsterdam og New York og har danset og undervist professionelt siden 2001. I dag arbejder hun hovedsageligt som workshopholder, yoga instruktør, danseformidler og personlig træner. Derudover elsker hun at nørde alt hvad der hedder kost og kropslig sundhed. Du kan læse mere om Julie på www.juliebrogger.dk

Sofia Lind Pedersen, Cellist
Sofias største drivkraft som musiker er nysgerrighed og ønsket om at kunne bruge musikalske og kulturelle oplevelser til at skabe nye fællesskaber og mødepladser.
Som professionel cellist har Sofia spillet i flere af Danmarks klassiske orkestre og ensemble. Hun har også leget med andre genre, blandt andet som medlem af jazzgruppen Cordelia.

Birgitte Holt Nielsen, sanger, tekstforfatter og producent
Leder af KulturCentralen. Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1989 med klassisk sang. Dannede samtidig operagruppen Æventyr Operaen, som specialiserede sig i at producere og spille operaforestillinger for børn. Fra 2001-2020 fastansat som producent og sanger ved Den Jyske Opera med børn og unge som hovedområde. Har skrevet libretto til adskillige operaer for børn. Initiativtager og leder af GrowOP! Danmarks første operafestival for børn og unge, som blev tildelt P2 prisen som Årets Nyskabelse 2019.

Ulla Schmidt, percussionist, stompinstruktør
Uddannet fra konservatorier i Danmark og Japan. Ved siden af en lang musikerkarriere har hun i næsten 40 år været musikpædagog ved Herning Musikskole, hvor hun også var medstifter af Herning Ensemblet. Har medvirket ved en lang række musikdramatiske forestillinger og projekter med
inddragelse af børn. Ulla er desuden stomp instruktør og holder af at få alle mulige og umulige ting til at spille og give lyd.