Knebel Børnefestival

KulturCentralen og Mols I Udvikling fejrede sommeren og genåbningen med en hyggelig kulturdag i Knebel for hele familien en lørdag i juni i 2021.

Deltagerne kunne være med til kirkestomp, kreaworkshop, gøgl og teater og nyde en lækker bålstegt pandekage – eller flere! Høre historier eller finde eventyrbøger i Bogbussen.

  • Aktiviteterne var målrettet 4-12 år

Program

Hent program som pdf-folder.

Er du interesseret i at booke KulturCentralen til et lign. arrangement, så kontakt os på info@kulturcentralen.dk

Målgruppe

Familier med børn. Målrettet 4-12 år 

Tak for støtten til

Kulturministeriets Aktivitetspulje
Den Jyske Kunstfond
Syddjurs Kommune
Nordea Fonden
Min Købmand i Knebel
Dagli’Brugsen i Tved
Knebel Kirke

Om de medvirkende fra KulturCentralen

Birgitte Holt Nielsen, sanger, tekstforfatter og producent
Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1989 med klassisk sang. Dannede samtidig operagruppen Æventyr Operaen, som specialiserede sig i at producere og spille operaforestillinger for børn. Fra 2001-2020 fastansat som producent og sanger ved Den Jyske Opera med børn og unge som hovedområde. Har skrevet libretto til adskillige operaer for børn. Initiativtager og leder af GrowOP! Danmarks første operafestival for børn og unge, som blev tildelt P2 prisen som Årets Nyskabelse 2019.
Leder af KulturCentralen.

Ulla Schmidt, percussionist, stompinstruktør
Uddannet fra konservatorier i Danmark og Japan. Ved siden af
en lang musikerkarriere har hun i næsten 40 år været
musikpædagog ved Herning Musikskole, hvor hun også var
nedstifter af Herning Ensemblet. Har medvirket ved en lang
række musikdramatiske forestillinger og projekter med
inddragelse af børn. Ulla er desuden stomp instruktør og
holder af at få alle mulige og umulige ting til at spille og give
lyd.

Trine Dueholm, illustrator, tegner, kreativitetsmentor
Trine har specialiseret sig i at udnytte sine egne kreative evner til
at motivere, understøtte og udvikle kreativitet hos mennesker og
virksomheder, børn og voksne. Ved siden af dette har hun
opgaver med grafisk facilitering, webdesign, visuelle udtryk til
sociale medier, layout, laver fotokunst, illustration af
børnebøger, tegner teaterplakater m.m.
Tildelt projektstøtte fra Statens Kunstfond til kreative
sommeraktiviteter i sommeren 2020.