Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen har skabt konceptet med blokvognskoncerter.
Hans Dueholm er sanger, skuespiller og teater- og operachef for Figaros. Med sin faste pianist, Allan Dahl Hansen ved klaveret i en ombygget varevogn kan publikum se frem til skønne viser og sange lige fra ”O sole mio” til John Mogensen.
Vi har ikke planlagt pop-up-koncerter pt. Ønsker du at booke en pop-up-koncert, er du velkommen til at kontakte KulturCentralen: info@kulturcentralen.dk
Medvirkende
Målgruppe
Varighed
Hans Dueholm, sanger og Allan Dahl Hansen, pianist
Adgang til almindeligt strømstik. Arrangør opstiller evt. publikumsstole.
De medvirkende
Hans Dueholm er uddannet klassiske sangere fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor Allan Dahl Hansen er uddannet som pianist.
Hans Dueholm var i 20 år ansat i på Den Jyske Opera i Den Jyske Operas Kor og som solist, men arbejder i dag udelukkende freelance med sit eget operakompagni Figaros, der gennem 16 år har specialiseret sig i at spille komiske opera- og operetteforestillinger i teaterforeninger over hele landet. Allan Dahl Hansen er den faste pianist, arrangør og musikalsk leder af Figaros meget populære turnéforestillinger og har desuden et travlt virke som kordirigent og akkompagnatør til musicals og koncerter. Sammen har de stor erfaring med at sætte musik og ord i spil, på måder, der når direkte ind til publikum på en umiddelbar, humoristisk og inspirerende måde.